Det er i dag den 8 marts – Kvindernes Internationale Kampdag. Og det her er samtidig mit første indlæg som pigemor-blogger. Datoen taget i betragtning finder jeg det oplagt, at starte med lidt tekst om, hvordan jeg forstår begrebet feminisme:

Kort og godt handler feminisme for mig om at mænd og kvinder (og alt det midt imellem) med største selvfølgelighed bør have lige rettigheder og muligheder indenfor alle livets områder.

Det betyder ikke, at jeg mener, at mænd og kvinder bør være ens – ligesom jeg heller ikke mener, at der er én rigtig måde at være, hverken kvinde eller mand på.

Med andre ord er feminisme for mig lig med kampen for lighed, respekt og tolerance af menneskers forskellighed – i al almindelighed.

Et gennemgående tema for mine indlæg her på bloggen bliver, hvordan jeg i dagligdagen møder kønsstereotyper – som jeg mener – hvis de forbliver uimodsagt – kan påvirke mine piger på en uheldig måde.

Det handler ikke om at mine døtre ikke må være ”piger” i traditionel forstand. De må gå lige så meget til den i lyserødt tyl og Barbie som de vil. For mig er det bare vigtigt, at de ved, at de ALTID har friheden til at vælge noget andet, hvis de vil.

Mine skønne ældste tøser som hhv. Rock Star og Wonder Woman fra sidste års fastelavn. Det var enden på prinsesse-æraen for de to.

Jeg er altså på ingen måde ”hellig” når det kommer til at udfordre kønsstereotyper – og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke aner, hvordan man sætter en lampe op. Jeg lader glædeligt min mand gøre det igen og igen.

Måske du tænker, hvordan jeg så rusker op i kønsnormer overfor mine børn, når det er farmand, der bygger reol mens jeg står i køkkenet og bager boller?

Det handler for mig om bevidsthed og dialog. Mine døtre skal vide at det selvfølgelig ikke er forbudt at agere kønsroller på old school manér, så længe man har det godt med det – og der er tale om et bevidst valg.

Problemet er når man pr. automatik falder ind i nogle bestemte kønsroller. At man gør ting/lader være med at gøre ting, fordi det på mere eller mindre indirekte facon forventes af én.

Sidste vers af rødstrømpesangen fra 1976 “Vi går med røde sokker” (som mine to ældste piger naturligvis kan udenad) opsummerer mit feminisitiske standpunkt på bedste vis:

“Det var som bare pokker
vi går med røde sokker
hvad kan mænd og drenge
som piger ikke kan
andet end at tisse
med en tissemand?”