pigemor.dk

en mor-blog med feministisk kant
Indlæg

Mit had/kærlighedsforhold til Barbie dukken

Barbie dukkens 60 års fødselsdag har sat gang i både tanker og minder om mit ambivalente forhold til den populære plastic prinsesse.

Da jeg var barn ELSKEDE jeg Barbie.

Min mor, der er en ægte rødstrømpe, havde oprindeligt planlagt, at jeg ALDRIG skulle have mine små uskyldige barnefingrer i sådan en kapitalistisk og kropsforvrængende dukke.

Med tiden kunne hun dog godt se, at hendes lille stædige datter havde andre planer – og hun måtte derfor gå på kompromis med idealismen.

Min aller første Barbie-dukke lignede lidt Sandy fra Grease

Min aller første Barbie-dukke lignede lidt Sandy fra Grease. Hun havde halvlangt lyst hår og en lårkort hvid 60´er agtig kjole med talje og puf/blonde ærmer, der var dekoreret med bitte små lyserøde satin-roser.

Jeg fik selv lov til at vælge hende i en butik, hvor væggene fra gulv til loft var plastret til med Barbiedukker. Jeg synes, hun var vildt flot og fantastisk i alt sin yndefulde enkelhed.

En af de bedste juleaftener som jeg mindes fra min barndom var det år, hvor jeg BÅDE indkasserede en Barbie-bil i form af en knaldrød åben sportsvogn OG en Barbie-hest.

En af de bedste juleaftener jeg mindes fra min barndom var det år, hvor jeg BÅDE indkasserede en Barbie-bil i form af en knaldrød åben sportsvogn OG en Barbie-hest. Den var hvid med sorte prikker og lignede lidt Pippi Langstrømpes hest.

Jeg havde 12 Barbie-dukker (hverken mere eller mindre), og jeg havde et nærmest personligt forhold til hver og en af dem. Jeg gav dem blandt andet individuelle navne som jeg i min leg aldrig afveg fra at kalde dem. Min første Barbie hed således Anette. Så var der Laura med sit gyldenbrune hår. Rikke var sådan lidt street-sej. Hun havde rødt hår, fregner og rulleskøjter. Dee-Dee var en afro-Barbie med store smukke sorte krøller.

Også var der Ken, der som ene hankøns dukke levede i et harem. Det var i øvrigt en rock-star Ken med lækker lang sølvfarvet frakke, el-guitar og en øm blond manke.

På trods af min barndoms begejstring for Barbie blev jeg med tiden mere politisk bevidst – og dermed også kritisk over for dukkens silicone-struttende bryster (uden brystvorter), hvepsetalje, og sygeligt tynde lår.

På trods af min barndoms begejstring for Barbie blev jeg med tiden mere politisk bevidst – og dermed også kritisk over for dukkens silicone-struttende bryster (uden brystvorter), hvepsetalje, og sygeligt tynde lår. Det er jo ikke et specielt fedt kropsideal at videregive til små piger.

Omvendt kan Barbie i kraft af sine utallige professioner fra dyrlæge til astronaut og palæontolog måske være forbilledlig for små piger?

Omvendt kan Barbie i kraft af sine utallige professioner fra dyrlæge til astronaut og palæontolog måske være forbilledlig for små piger? Med Barbie kan de i symbolsk forstand spejle sig i en “kvinde”, der kan det hele – også de ting, der ellers typisk fremstilles som traditionelle mandefag. Og det er vel meget godt?

Som mor er jeg i hvert fald landet lidt i midten et sted. Har på den ene side aldrig tænkt, at mine døtre ikke måtte lege med Barbiedukker. På den anden side har jeg heller ikke just overdynget dem med de langbenene dukker.

Yael og Alma – mine ældste døtre – ejer én fælles kasse med Barbie-ting. Og det er sådan set det. De er langt fra så optaget af Barbies univers som jeg var.

Vi købte så en af de der politisk korrekte Barbiedukker med “normal” lårstørrelse. Den er hun super glad for, selvom den har fået det mindre heldige tilnavn “den tykke Barbie”…

Sidste jul ønskede min datter Yael sig dog alligevel en ny Barbie. Vi købte så en af de der politisk korrekte Barbiedukker med “normal” lårstørrelse. Den er hun super glad for, selvom den har fået det lidt uheldige tilnavn “den tykke Barbie”…hvilket den jo sådan set også er i forhold til de andre i flokken… og sådan er alt relativt.

Det korte af det lange er at dukkens fyldige lår og numse faktisk har vist sig at være anledning til flere gode snakke mellem mig og mine døtre om kvindekroppen og skønheden ved kroppes forskellighed. Og det er jo slet ikke så ringe endda.

Vil du læse mere om Barbie? I forbindelse med Barbiedukkens 60 års jubilæum har Kristelig Dagblad udgivet denne rigtig fine og spænende artikel om dukkens historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *