En af mine mandlige facebook venner lavede over vinteren en opdatering, hvori han udtrykte en mild forargelse (omend med en snert af humor) over de mange kvinder, der nu til dags iklæder sig termo-heldragter i vinterhalvåret.

Jeg synes altid, det er interessant når mænd (selvom det er med et glimt i øjet) lader sig anstøde af kvinders fremtoning. Det lugter lidt af en ide om at kvinder fra naturens side af skulle være bestemt til at klæde sig på en måde, der behager andres (læs:mænds) blikke.

Og her er kampvognsmekaniker-outfittet (som han beskriver dragten som) altså dømt ude på forhånd. Formentlig fordi det i traditionel forstand ikke er særlig feminint at ligne en, der kan finde ud af at skifte bildæk…?

Når jeg overhovedet gider at lade mig selv blive en anelse fortørnet over min vens opdatering skyldes det, at jeg føler mig forholdsvis ramt. For jeg er netop en af de kvinder, hvis fremtoning her over vinteren har båret præg af det praktiske frem for det æstetiske.

Og jeg er kort sagt SÅ glad for min “voksenflyverdragt” (som mine døtre så yndefuldt har døbt den).

Jeg har rent ud sagt følt mig uovervindelig denne vinter, hvor jeg mere eller mindre har boet i dragten. Jeg har hverken frosset, haft den ellers obligatoriske blærebetændelse eller haft daglig tøjkrise (for man kan jo alligevel ikke se , hvad jeg har på indenunder).

Og med flyverdragten kan jeg som aldrig før rulle mig på kælkebakker og i fugtige skovbunde sammen med mine unger. For tænk engang – ja – der er faktisk ting som kvinder går mere op i end at tilfredstille tilfældige forbipasserende mænds blikke. 

Og så er den altså heller ikke grimmere…! Som en bonuseffekt til alle de praktiske fordele – så føler jeg mig altså ok smart at se på. Jeg synes egentlig også, at de der 80´er skidragter er meget fede, men har man en dag, hvor man ikke lige synes, at man gider ligne Jane Fonda, er det mere nymodens afdæmpede look nu meget rart. Faktisk tør jeg godt sige, at jeg føler mig en anelse østerbro-hipster smart når jeg iført min uovervindelighedsdragt triller derudaf med min nuttede baby i min Bugaboo-barnevogn.

Afslutningsvis synes jeg, at min egen kære mand fortjener en cadeau. Termodragten var en julegave fra ham sidste jul – efter at jeg i flere år havde snakket om, at jeg ønskede mig den.

Så det er altså slet ikke alle mænd, der synes at kvinder bør gå rundt og holde deres blærebetændelse ved lige iført ingenting over vinteren.

Faktisk har min mand ofte givet mig praktiske gaver – som han godt ved at jeg aldrig selv får købt. En cykelhjelm blev det for eksempel til i fødselsdagsgave et år. Og en jul fik jeg de nok mindst feminine uld-sutsko man kan forestille sig. Jeg elsker ham for det, da jeg ved, at han oprigtigt bekymrer sig for mig. Bekymrer sig for om jeg fryser eller kommer til skade.

Kærlighed til min mand for det – og hurra for voksenflyverdragtens genopståen.

Tidligere gave fra min mand: Kraftige uld-tøfler med korksål som holder forkølelsen fra døren. Faktisk er de nok så klodsede, så de er trendy…!