pigemor.dk

en mor-blog med feministisk kant
Indlæg

Derfor har piger brug for kvindelige forbilleder

I et tidligere blogindlæg beskrev jeg min indignation over, at mine ældste døtre i deres billedkunstklasse kun var blevet introduceret til berømte MANDLIGE kunstmalere.

I en kommentar til det førnævnte indlæg stødte jeg på det, efter min mening, besynderlige synspunkt, at det skulle være kønsstereotypt at advokere for, at piger har brug for kvindelige forbilleder…

Jeg kunne ikke være mere uenig. Jeg mener, at piger i den grad har behov for forskellige KVINDELIGE forbilledernetop for at udfordre stereotype forestillinger om, at der er ting som kun piger kan/ikke kan.

Hvis vi levede i en verden, hvor der kun fandtes “henner”, ville det ganske givet være tåbeligt, at begynde at snakke om kvindelige rollemodeller. Dog er det sådan, tør jeg godt påstå, at køn i virkelighedens verden betyder rigtig meget for langt de fleste mennesker. Kønskategorier er ikke sådan lige at komme udenom. De er overalt omkring os – og dybt indlejret i vores måde at tænke og agere på i verden.

Vi kan sagtens forestille os en verden, hvor man helt har opgivet at tænke i køn. Men det er et ideal (måske?). En abstraktion som er milevidt fra den virkelighed vi lever i – og som vores børn skal lære at navigere i.

Personligt synes jeg nu heller ikke, der er noget galt i, at vi er forskellige. At vi er kvinder, mænd og alt muligt midt imellem. Det ville faktisk være lidt halvkedeligt, hvis det hele var kønsløst. Med andre ord mener jeg ikke, at vores køn i sig selv er noget problem.

Hvis vi derimod skal snakke om et problem, for nu at vende tilbage til det med kvindelige rollemodeller, så er det, når piger vokser op med en grundfølelse af, at der er ting i livet som er komplet uden for deres rækkevidde på grund af deres køn.

Det er ikke noget nyt, at der er et væld af professionelle områder som kvinder i stor stil (stadig) holder sig fra. De naturvidenskabelige fag, it-branchen og ingeniør faget er oplagte eksempler. Derudover er der kun få kvinder, der kaster sig ud i at blive ledere, iværksættere, professorer, komikere, fodboldspillere – og man kunne blive ved…!

Til det vil skeptikere med stor sandsynlighed spørge om det absolut skal gøres til et problem, at kvinder helst vil være pædagoger eller litteraturforskere (bare for at nævne nogle typiske “kvindefag”). Well…fra et arbejdsmarkedsmæssigt perspektiv kunne det faktisk godt gå hen og blive problematisk. I følge tænketanken DEA vil Danmark i år 2030 nemlig mangle 30.000 specialister indenfor ingeniørfaget, it og det naturvidenskabelige område.

Oven i det ser man, at rigtig mange piger, når de nærmer sig teenageårene, mister interessen for netop de fag. Der røg altså lige halvdelen af de fremtidige kandidater som vores samfund får hårdt brug for. Og det er jo ikke fordi, at piger ikke er intelligente nok. Piger klarer sig faktisk generelt langt bedre end drenge i både folkeskolen og videre i uddannelsessystemet. Får højere karakterer osv.

Her læser far Asaf godnathistorie for Yael og Alma fra bogen “Fantastically great women who changed the world” (på hebraisk som det ses). Og gudskelov for, at der i dag findes et pænt udbud af gode børnebøger, der handler om alverdens seje kvinder fra både nutid og fortid, der har udøvet store bedrifter indenfor videnskab, jura, kunst, kultur, sport, politik mv. De nok mest udbredte bøger af slagsen er “Godnathistorier for Rebelske piger”, der i den grad har kickstartet en lang række gode og dybe samtaler mellem mig og mine døtre – om vigtigheden af, at vi kvinder ikke skal lade vores køn være en begrænsning for at udfolde vores potentiale i livet.

Forskning viser også, at det kun gavner udviklingen i et firma, at ansætte med diversitet for øje. Så alt i alt tyder det på at erhvervslivet inden for enkelte store fagområder desværre går glip af talent og potentiale så længe kvinderne bliver væk.

Heldigvis er der råd forude. Særligt på tech-området har man internationalt søsat en del ligestillingsorienterede projekter med henblik på at tiltrække flere kvinder. Og her er rollemodeller det helt store tema – for man har fundet ud af, at det virker.

Og det er faktisk ret basic psykologi, at børn (og egentlig også voksne) har brug for rollemodeller i deres opvækst. Rollemodeller er med til at vise vejen. De kan naturligvis som udgangspunkt være af begge køn og indenfor alle mulige sfærer af livet. Men igen – fordi køn betyder noget i den virkelige verden – så er det helt naturligt at piger, i vid udstrækning spejler sig i ældre piger og/eller voksne kvinder.

Har man som pige ALDRIG erfaret at kvinder kan bygge veje eller opfinde en elektronisk dims eller være direktør i et vognreparationsfirma..eller hvad det nu kan være. Ja så har man som pige faktisk ikke et frit valg i forhold til de ting. For man er ikke nødvendigvis særlig bevidst om, at de ting måske (måske ikke) kunne være det man havde allermest lyst til at bruge sit liv på.

Hvis jeg nu tænker tilbage på min egen tid i folkeskolen – og får nu at blive indenfor det naturvidenskabelige felt…så mindes jeg IKKE, at have hørt noget som helst om nogle kvinder, der i løbet af historien, skulle have gjort noget godt for naturvidenskabens fremgang. Der blev talt om Pythagoras, Niels Bohr og Einstein…og det var vist sådan cirka det…

Jeg er ret sikker på, at jeg ville have husket det, hvis jeg foreksempel havde hørt om sådan en som Marie Curie dengang som lille pige. Altså hende der opdagede radioaktivitet óg har vundet Nobels Fredspris 2 gange…hvor sejt er det ikke lige?

Og hvis man ellers laver en hurtig google søgning på emneord som “woman” og “natural science” – ja så er der jo sådan set masser af kvinder rundt omkring i verden, der har lavet alt muligt. At man ikke hører så meget om dem er en anden sag. Så kort og godt er der ikke nogen undskyldning for ikke at tage sin datter ved hånden og guide hende til at se de mange livsmuligheder kvinder OGSÅ har.

Afslutningsvis vil jeg gerne slå et slag for, at mine tanker om emnet her jo i lige så høj grad gælder for drenges mulighed for frit at kunne interesserer sig for det vi i traditionel forstand kalder “bløde”/”kvinde” fag.

Så altså vi kan gøre rigtig meget for os selv og hinanden som samfund, hvis vi som forældre, pædagoger, lærere osv. tager ansvar for – bla. ved hjælp af rollemodeller – at vise næste generation, at der er mange livsveje at gå uanset om, man er pige eller dreng.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *