Om pigemor

pigemor mortilpiger opdragelse
Mig og mine 3 skønne tøser Alma og Yael på 8 og lille Maya på 1 år.

Jeg hedder Silke, er 37 år, og mor til 3 skønne piger: Yael og Alma på 8 og lille Maya på 1 år.

Det er en hjertesag for mig, at mine døtre vokser op bevidste om, at det at være pige aldrig skal være årsag til, at der er ting i livet, de føler de ikke kan/bør gøre.

Som udgangspunkt har piger og kvinder det heldigvis godt i vores del af verden, men jeg oplever alligevel ofte, at fastgroede kønsnormer – det kan være ideen om “den stille pige” kontra “den vilde dreng” – lever i bedste velgående. Det sker f.eks. i mediebilledet men også som en gængs forestilling hos ellers velmenende folk.

Her på pigemor.dk blogger jeg derfor kritisk og kærligt om de hverdagssituationer, hvor jeg møder forstokkede forestillinger om køn.

Derudover skriver jeg også indlæg, der mere generelt handler om feminisme og moderskab.

Udover at være mor og blogger er jeg fagjournaliststuderende, freelance skribent/journalist og yogalærer. Jeg er desuden uddannet cand.mag. i Tværkulturelle Studier og BA i Religionsvidenskab med tilvalgsfag i minoritets og kønsstudier. Pt. er jeg på barsel med baby Maya.

Vi bor på Østerbro sammen med farmand Asaf.

Du er altid mere end velkommen til at smide en kommentar til mine indlæg. Jeg vil altid rigtig gerne høre dine tanker og erfaringer om de emner jeg tager op – om du så bare har lyst til at sige “enig” – eller har nye perspektiver at bidrage med.

For andre henvendelser kan jeg kontaktes på frucohen@gmail.com